Eletronisk Plaster

www.eplaster.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Introduktion

Konferencen "Den frie patient" blev afholdt af konsortiet den 11. marts med mere end 120 deltagere.

På siden "Anvendelser" kan du se programmet og downloade indlæggene.
_____________________________________________________________________


Det elektroniske plaster er en teknologisk nyskabelse, der giver mulighed for trådløs måling af kroppens helbredstilstand.

Elektronisk plaster

I vores samfund er der et stigende antal ældre og personer med kroniske lidelser eller livsstilssygdomme. Det elektroniske plaster vil hjælpe disse mennesker med at passe på deres helbred og derved give øget tryghed i hverdagen og en bedre livskvalitet. Det elektroniske plaster har mange anvendelsesområder. Det er komfortabelt at have på, og måler hvad enten man sidder i sofaen derhjemme eller går en tur i skoven.

Det elektroniske plaster indeholder et trådløst sensorsystem, der er indkapslet i et hudvenligt plaster så det kan bæres døgnet rundt.  Det måler relevante helbreds parametre og sender disse på en sikker måde til en modtageenhed i nærheden. Modtageenheden kan være en mobiltelefon, der kan vise helbredstilstanden og om nødvendigt sende information videre til relevant sundhedspersonale eller en elektronisk patientjournal.

 

Forskning i teknologien og anvendelsen af elektroniske plastre drives af et samarbejde mellem 8 danske partnere.

Partnerne har i foråret 2008 udviklet et prototypesystem til at hjælpe hjemmegående hjertepatienter. Systemet sender helbredsdata fra plasteret til en patientjournal og en vagtcentral. I efteråret 2008 er systemet afprøvet klinisk på hjertepatienter i Nordjylland.

Short introduction in English Introduction in English